Hjemme igen!

De sidste uger i Vietnam gik laaannggsssommmtt. Vi var tre danskere, som nu bare ville hjem til Danmark. Heldigvis

Men det har været en super god tur, som efterlader mange store oplevelser, og som helt klart giver stof til lidt eftertanke. Vi er enormt priviligerede i Danmark. Vores rige og trygge lille verden er meget forskellig fra alle de steder, vi har besøgt. Men mennesket er en utrolig fleksibel skabning, der trives overalt. Der er en stor livsglæde og optimisme hos stort set alle, vi har mødt. Forskellen på dem og os er primært mængden af materielle goder og ikke mindst graden af frihed. Frihed til at tænke og udtrykke os. Frihed til at kunne rejse på den måde, som vi har gjort. En selvfølgeligehed hos os. ET STORT GODE som mange i verden ikke kan forestille sig.

Heldigvis stormer alle de lande, vi har besøgt, fremad med stormskridt. Udviklingen er enorm. Lad os håbe og tro på, at lederne i landene forstår at omsætte det til gavn for befolkningerne. Bedre levevilkår, bedre uddannelse, mere frihed. Det tager tid, men toget er sat i gang. Udbredelsen af teknik og forbindelsen via internettet gør, at afstandene formindskes. Muligheden for at sprede sine budskaber er forbedret, og de centrale myndigheder mv. vil ikke længere kunne kontrollere og undertrykke befolkningen i samme grad som i historien. Det tager tid, men graden af frihed vil blive forbedret alle steder.

Det har været en stor oplevelse for mig, at kunne rejse sammen med Maria og Mikkel i så lang tid. Jeg er utrolig glad for, at de gad tage med deres gamle far rundt i verden. Jeg håber, at det har givet dem en ballast, som de kan bruge fremover i deres liv. Mig? Jeg er bare en ekstremt priviligeret mand, der er lykkelig for at kunne tage sådan en tur. Og som er lykkelig for at være hjemme hos den mest fantastiske kæreste og famlien igen

Let the sun shine!

Mekong-deltaet – en billig, men udmærket 2-dages tur fra HCMC

Vi tog en pakket tur ud til Mekong-deltaet. Det var billigt, men gav et nogenlunde indtryk af området og hvordan de 14 mio. indbyggere lever i  det ekstremt frodige område. Sejlturene ind i de små kanaler og på andendagen ud til det flydende marked ved Can Tho var en god oplevelse.

Selv om vi efterhånden er ved at være mættet af oplevelser, så skulle vi nå ud at se Mekong-flodens enorme delta, hvor flodens vand møder havet efter en mere end 4000 km lang tur fra Tibet. Der bor 14 mio. mennesker i deltaet, som vist uden tvivl kan betegnes som Vietnams spisekammer.

Turen blev booket gennem TNK-travel, som arrangerer en mængde ture og driver buslinier i det meste af Vietnam. USD 15 pr. næse må vist betegnes som billigt for en to dages tur, der inkluderer bus med guides til deltaet, bådture, hotel inkl. morgenmad og en frokost. Men helhedsindtrykket var OK. Guiderne talte fint engelsk og havde et fornuftigt kendskab til området, der var rimeligt styr på planlægningen osv.

Afgang fra hotellet kl. 8 om morgenen. Vi var de sidste, der blev samlet op af bussen, så det var direkte ud af HCMC med kurs mod My Tho. Busturen varede 2-3 timer og båden, der skulle tage os ud til nogle af de små øer i deltaet, ventede på os ved molen. Det er slående, hvor frodigt området er. Overalt er der kraftig høj grøn bevoksning, og alle øer er gennemskåret af små kanaler. Vandkokospalmerne tårner sig om lige så snart vandet er lavt nok og inde på øerne knejser de store kokospalmer op gennem løvdækket. På floden er der en tæt trafik af et væld af forskellige både. Der er alt,  små robåde, der fiskes fra, store havgående fiskerbåde, sandsugere, tungtlæssede fragtbåde, færger osv.

Der var da også et dansk indslag. Danmark har tidligere leveret flere færger til deltaet. Vi mødte nogle stykker af dem ved My Tho og senere ved Can Tho.

Turbåden tog os ud til Racoon Island (tror jeg nok den hed , hvor vi blev fordelt i flere mindre både. Vi skulle ind og se karamelproduktion på basis af kokosnødder. Turen derind i de små kanaler var dejlig, men så var det også ind på “turistsamlebåndet”. Selve fabrikationen var lavet pænt til fordel for os (men karamellerne smager rigtig godt). Slangerne, som man kunne blive fotograferet med, var også pænt indfanget for vores skyld, så vi kunne vise, hvor seje vi var. Og det havde vi selv medbragt eksperten til :-)

Videre derfra til en anden ø, hvor alle beboerne lever af at dyrke en speciel slags frugter (langun eller sådan noget). Nogle små runde grønne frugter. Piller man skallen af står man tilbage med noget der ligner (og det føles nok ligesådan) et øje. Selv frugtmassen smager udmærket, men der er ikke ret meget. Resten er en stor sort sten, som de lokale efterfølgende anvender som brænde.

Efterfølgende blev vi sejlet tilbage til bussen og fragtet til Can Tho. Her sejlede vi rent faktisk med en af de “danske” færger Hotellet vi blev indkvarteret på var helt klart billigt. Men der var rent og vi frydede os lidt over de ekstra 5 USD vi havde betalt for air-con. Guiden tog os til en billig lokal restaurant, hvor vi sluttede dagen.

Det var tidligt afgang næsten morgen. Kl. 7 blev vi afhentet med bus, for at køre 10 min. ud til næste forgrening af Mekong-floden. Målet var et stort flydende marked ved Can Tho. Det var en god oplevelse. Der er masser af både med alverdens grøntsager og frugter, flydende barer, købmandsbutikker, salg af kager og mad osv. Guiden fortalte, at man praktisk taget kan få alt. Selv sim-kort til mobiltelefon, memory-cards til kameraer osv. Der var livlig handel mellem bådene. En del af de lokale bønder fragter deres afgrøder til markedet i små både og sælger dem til de faste udbydere. Der byttes vandmeloner med kartofler, krydderier med appelsiner osv.

De fleste både har en lang stang hængende fra båden, hvorpå de har bundet de varer, som de handler med. Så er det løg og græskar, så hænger et par eksemplarer af hver i “reklamestangen”. Mange af de handlende bor på deres både. Der hænger vasketøj fra bagenden og nogle har endda fjernsynet kørende inde i kahytten, mens ungerne hygger sig på dækket.

Efter markedet sejlede vi opstrøms på floden. Der er stort set huse overalt op langs begge flodbredder. Mange af dem er næsten “gemt” i vegetationen. Der er små fiskenetoveralt, ligesom der dyrkes vandspinat og vandhyacint utroligt mange steder. Planen var, at vi skulle ind og på “monkey-jump”. De små kanaler, der gennemskærer jorden overalt, krydses mange steder af små smalle broer, som de lokale benytter. Den spinkle opbygning (ofte af bambus og kun 10 cm trædebræt) gør at alt gynger og sejler, når man passerer. Deraf navnet. Det er kun aber, der kan krydse dem På vej ind til en velforstærket turistudgave af de små broer, spadserede vi ad små stier. Det mest overraskende for mig, var mængden af huse inde i skoven/bevoksningen. Fra floden ser vi kun de yderste huse, men der er reelt huse næsten overalt! Og masser af ro, da vi var der. Det var primært de gamle og børn, der var hjemme. Overalt var TV’et tændt.
Det er i øvrigt meget bemærkelsesværdigt overalt, hvor vi har været. Om det er i favela’en i Brasilien, landsbyerne i det nordlige Thailand eller i Vietnam: Det kan godt være man er fattig, må arbejde mange timer hver dag året rundt og  bor i et faldefærdigt hus med lerklinede gulve. Men man har altså et TV, en DVD-afspiller og en mobiltelefon! Det næste bliver helt sikkert en PC

Vi venter på at komme over broen. Han venter på???… at vi falder i vandet ?

Turen til Mekongdeltaet var god. I bakspejlet havde jeg dog nok lavet plads til en 3-dages tur. 4 timers transport til og fra deltaet fra HCMC er lang tid i forhold til opholdet i deltaet. Og vi så ikke så meget af rismarkerne længere oppe i deltaet.

Og igen…. flere fotos

paa Flickr.

Ho Chi Minh City / Saigon – Det er her pengene er…

HCMC er en stor travl by. Der er mange sevaerdigheder og meget varmt. Vi har nydt dagene her, selv om vi laenges MEGET hjem nu.

HCMC er en flot by med mange parker, flotte bygninger og mange sevaerdigheder. Der er stor forskel til Hanoi. Hanoi er en by, hvor huse over 5-7 etager er et saersyn i den indre by. Hernede er der masser af hoeje kontorbygninger, reklamer og meget mere gang i den. Byen oser af pengerigelighed, men er ikke naer saa hyggeligt som Hanoi. 

Byen ekspanderer helt vildt. Der er mange mange store bygninger under opfoerelse. Hele den sydvestlige del af byen er en stor byggeplads, hvor der opfoeres store boligblokke. Trafikken er om muligt endnu mere kaotisk end i Hanoi. Her er mange flere biler og busser i den indre by. Det bliver et helvede om 5 aar, naar antallet af biler formodentlig eksploderer.

Efter en tur med nattog fra Nha Trang ankom vi til Ho Chi Minh kl 04.30. Foej det var tidligt. Efter at have banket natportieren op paa hotellet blev vi heldigvis positivt overraskede. Der var vaerelser klar til os. Pyh.. godt med et par timer mere paa oejet.

Men det var tidligt op. 8.30 var der afgang med cykeltaxier (cyclo)til en hurtig city-tour. Alle fik hver en cyclo og saa blev vi trampet rundt i byen.

Vi startede paa krigsmuseet. Det er et sted man simpelthen ikke maa misse, hvis man besoeger byen. Udstillingen af fotografier fra krigen (primaert af fotos taget af internationale pressefotografer) er gribende. Uanset alder kan man ikke undgaa at blive kraftigt paavirket af de lidelser, som soldater og civilbefolkningen har vaeret igennem. Jeg tror jeg tog flere billeder af pressefotos end det oevrige paa udstillingen. Igen staar man tilbage med spoergsmaalet. Var det hele 3 mio. mennesker vaerd? :-s

Derefter var det ellers paa hurtig tur rundt forbi genforeningspaladset (derfra hvor den sidste amerikanske helikopter lettede fra Sydvietnam efter krigen. Ogsaa her vi har set film og billeder fra menneskemylderet, hvor folk sloges om at komme ind og blive floejet ud), den franske kirke, posthuset, operaen og Hotel Rex. Godt overblik til senere udforskning.

Dagen efter var det tid til at besoege Cu Chi tunnellerne, hvorfor Viet Cong bekaempede det sydvietnamesiske styre. Vi var heldige, at vores guide havde booket en tidlig tur derud, saa vi var ikke mange mennesker og det var ikke saa varmt. Omraadet var meget interessant at se. Viet Congs opfindsomhed har vaeret stor. Baade mht. faelder (masser af spidse pigge, bambusspyd mv i bunden) og selve tunnellerne. Vietnameserne er smaa, men Mikkel kunne daarligt komme ned igennem et af hullerne og havde besvaer med bare at kravle frem. Og vi besoegte endda kun turist-tunnellerne, der er gravet ekstra ud. Her er Maria paa vej ind.

Cu Chi tunnellerne er ogsaa et MUST SEE omkring HCMC. Men kom tidligt! Da vi forlod omraadet omkring kl. 11 vaeltede det ind med store turistbusser og temperaturen var 32+. 

Jo.. saa naaede Mikkel og jeg lige at proeve at skyde med AK47 gevaer. Fedt at proeve, men jeg vil hellere have min AK44 derhjemme

Der kommer nok lidt mere til om HCMC, naar vi faar set lidt mere.

Nha Trang – En by med en strand, men blottet for charme

Vi ankom til Nha Trang med dagtog. Nok den kedeligste dag vi overhovedet har haft. Ingen plads til bagage og toget blev lige 2 timer forsinket, saa vi spiste aftensmad kl. 23.15 paa en lousy restaurant taet paa hotellet.

Hotellet var heller ikke noget at raabe hurra for. Myrer i sengen, ingen afloeb koblet til vasken i badevaerelset, masser af myg.

Til gengaeld var dagen efter en stor overraskelse. Vi kom paa en fed baadtur. Foerste stop var en lille idyllisk fiskerlandsby paa en oe ud for byen. Stort set alle skibe var i havn (de fisker om natten) saa det var et smukt syn, der moedte os.

Vores turbaad kunne ikke gaa helt ind til land, saa vi blev fragtet ind med smaa bambusbaade.

Og det er ikke andet en flettet bambus daekket med tjaere, en traering for oven og et par braedder i bunden. Saa det var med lidt sitren i mellemgulvet vi “sprang” ned i den. Men baadene er meget stabile og det var en sikker tur ind til land. Ved Hoi An saa vi flere fiskere padle sig kilometer ud fra stranden i de smaa baade, men mon de ogsaa goer det i lidt haardere soegang???
Vores guide fortalte os at det tager ca. en uge at lave baadene. Og med en aarlig tjaering holder de i ca. 3 aar.

Selve byen var utrolig hyggelig. Vi kom ved middagstid (dvs. ca. kl. 10), saa de fleste sad i deres smaa beskedne hytter og spiste mad, inden maendene skulle i seng. Alle var utroligt venlige og smilende. M&M vakte stor lykke og jeg har ikke tal paa de kvinder som kom forbi og lige skulle roere og sige “beautifull” Selv om det var smaa simple huse med lergulve var der naesten overalt gang i fjernsyn eller DVD. Saa helt fattige er de ikke

Der var ogsaa et utroligt flot akvarium paa oeen. Mange af det omkringliggende havs flotte farvestraalende fisk i velholdte akvarier.

Derefter var der doemt badning. Baaden ankrede op ved en anden lille oe. Alle roeg i baljen samtidig fra taget af turbaaden og saa var der ellers snorkling. Det var et flot koralrev, men der var ikke specielt mange fisk. Desvaerre.

Til gengaeld kom vi op til overdaadigt frokostbord. Paa turen ud havde en kok siddet ved vokken bag i skibet og forberedt os et flot og velsmagende bord med alt godt fra havet.

Eftermiddagen gik ved en strand vi sejlede ind til (ikke specielt god badestrand), hvor vi fik lidt drikkelse og Maria fik lavet nye negle

Havde det ikke vaeret for baadturen havde opholdet i Nha Trang ikke vaeret noget at raabe hurra for. Stranden, som vi besoegte paa andendagen, er god, men ikke bedre end de oevrige vi har set. Byen er praeget af store hoteller blandet med ikke saerlige velholdte bygninger. Ikke specielt charmerende.

For at slaa hovedet paa soemmet blev et par af pigerne kraftigt forudlempet paa vej hjem fra en bar sidst paa aftenen dag 1 og den ene fik fraroevet sin taske med pung.

Nha Trang er nok ikke et sted vi tilbage til.

Og saa er der flere fotos

paa Flickr

Hoi An – Det dejligste sted i Vietnam, som vi endnu har besoegt

Hoi An er en skoen by. Den har det hele. En varm afslappet atmosfaere, hyggelige gader og havnemiljoe, en super strand og masser af billige toej og sko

Turen fra Hue til Hoi An foregik med bus. Ca. 4 timers koersel langs en rigtig flot kyst. Og lad det vaere sagt med det samme. Vietnam har nogle store flotte strande. Brede hvide sandstrande. Som vel og maerket ikke “pyntet” med blaa og roede strandparasoller og fyldt op med badegaester. Der er masser af plads. Vi saa flere af dem undervejs paa turen og de bliver en stor konkurrent til Thailand, naar foerst de faar hoteller og infrastruktur bygget op. Paa vejen derned passerede vi det hoejeste bjergpas i Vietnam. Og saa blev det varmt. Bjergene skaermer den sydlige del af Vietnam fra de kolde vinde fra Kina, saa det er bare perfekt for os solhungrende mennesker. Vel nedkommet fra bjergene koerte vi ind gennem rismarkerne og fandt Hoi An.

Hoi An er en relativ lille by. Den ligger ved en flod og taet paa kysten. Byen har som den eneste by, vi har besoegt i Vietnam endnu, virkelig formaaet at skabe et hyggeligt bymiljoe. Smaa taette gader med velholdte huse. De fleste af dem er godt nok befolket af skraeddere, cafeer og restauranter, men der er utroligt hyggeligt. Langs med floden er der ekstremt hyggeligt, specielt om aftenen. Byen har mange kinesiske roedder, og deres farvestraalende store lygter danner et flot spil i vandet. Byen har et lille, men velforsynet marked. Fisk og andet godt fra havet findes i overflod. Der er selvfoelgelig ogsaa masser af turistvarer, som f.eks. kopi t-shirts, alt i spisepinde og lakerede skaale, billeder osv. osv. Og sidst men ikke mindst: man foeler sig meget tryg i byen. Den taaler ingen sammenligning med Na Trang, som jeg skriver om senere.

Trafikken er fornuftig, saa det er intet problem at leje en cykel (4 kr. om dagen) eller en knallert (25 kr. om dagen). Der er et par kilometer til stranden, saa det er en god ide at cykle derned.

Meget af vores tid i Hoi An gik med shopping. Ungerne skulle have mere toej med hjem og det er billigt. Saa ud over toej fik vi ogsaa lige koebt et par kufferter ekstra (uhh… gruer for regningen for overvaegt i flyet….) . Som sagt er der masser af skraeddere. Saadan ca. i hvert tredie hus i det gamle kvarter, vil jeg tro. Og det er ogsaa billigt. Jakkesaet fra 60 USD (ca. 350 kr), skjorter fra ca. 8 USD. Pigerne i gruppen fik lavet jakker og sko. Det stod dem i hhv. 25 USD og 18 USD pr. erhvervelse. Jeg fik ogsaa lige lavet et jakkesaet, en blazer og 5 skjorter. Det var lidt dyrere, men jakkesaet og blazer var i kashmir uld. Og selv ungerne, synes jeg saa godt ud i det

Vi havde pool paa hotellet, men naaede alligevel en tur paa stranden. Det var simpelthen en noedvendighed efter en kanonvarm tur ind til My Son (meget gamle ruiner af cham-templer). Men der er skoent ved stranden. Som sagt: Masser af hvidt sand, dejlige palmer at ligge i skyggen under, ikke ret mange mennesker, fiskerbaade som ligger til lige ved badestranden. Fantastisk!!!

Hoi An har det hele. Den skal besoeges i Vietnam og saet hellere lidt ekstra tid af. Jeg kommer ihvertfald tilbage hertil.

Billeder senere, naar jeg faar uploadet dem til Flickr.

Det kniber med tiden til at skrive her

Vi har travlt her paa turen, saa jeg faar ikke skrevet saa meget som jeg kunne oenske. Men jeg har da uploadet lidt billeder kreeret en side omkring den demilitariserede zone. Laes lidt om den her.

Hue – kongelige ruiner og kongelig middag

Hue er gammel hovedstad i Vietnam. Ho Chi Minh flyttede hovedstaden til Hanoi efter sammenlaegningen, da den var taettere paa Kina og Rusland (iflg vores lokale guide i Hue Kort efter check-in paa hotellet i Hue var det afgang til den gamle kongegrave lidt syd for byen. Et imponerende sted, der virkelig har kostet mange penge og kraefter at opbygge. Hastende videre (vi skulle op til den demilitariserede zone dagen efter) til Thien Mu pagoden med et imponerende indgangstaarn, der efter sigende er lidt af et vartegn for Vietnam.

Desvaerre var en del af klosteret under ombygningen, men det var meget flot og interessant. Og meget stille og andaegtigt. Munkene havde undervisning af de unge i et af lokaler lige ud til en stor gaardhave med en masse bonzai traer. Bagved laa haven med alter og en flot dam. Dejligt sted.

Der var egentligt planlagt et besoeg paa Citadellet om eftermiddagen, men vejret var ikke med os. Saa ungerne var helt med paa en eftermiddagslur i stedet inden vi skulle ud til Kongelig Bankette paa en af de lokale restauranter om aftenen.

Vi vidste egentlig ikke hvad vi havde indladt os paa. Bare fulgt med resten af gruppen og booket os ind. Vi ankom i taxaer til et utroligt smukt hus med en flot have med smaa damme og bonzaitraer. For derefter at gaa ind og blive klaedt om til middag!!!!!

Der var ikke saa meget diskussion omkring kongepladsen….. Den maatte tilfalde den gamle  Saa velplaceret til hoejbords sammen med en til lejligheden udpeget dronning kunne kongen beordre ceremonien igang. Foerst lidt musik og sange spillet af et lille orkester der sad lige ved bordet. Derefter kunne vi tage for os af veltilberedt og flot serveret vietnamisisk mad. Dejligt. Jeg har aftalt med Anette at der etableres hoejbord i koekkenet og jeg overvejer om der skal indkoebes en vaerdig klaededragt

Flere billeder paa Flickr

Foerst et par slappedage i Hanoi

Nattog hjem fra Sapa og ankomst til Hanoi kl. 05.10. Ingen vaerelser foer 11.30 og ingen morgenmadsrestauranter aabne.  Surt show. Men vi gik en tur ned til Hoan Kiem soen. Og der var gang i den.  Mange lokale samles der hver morgen til morgengymnastik, aerobic, tai chi, badminton, fodtennis osv. Imponerende saa mange der var igang allerede kl. 6 om morgenen.

Derefter var der doemt internetcafe det meste af formiddagen afsluttende med indkoeb af billige DVD-film og leje af en afspiller. Vores private bio koerte resten af dagen kun afbrudt af en pause til lidt aftensmad.

Dagen efter var et besoeg pa etnologisk museum i Hanoi inden nattoget til Hue ventede.

Flere fotos paa Flickr

Se flere fotos paa Flickr her.

Soendagsmarked i Bac Ha

Egentlig er vi ved at faa nok af markeder, men alligevel var markedet i Bac Ha en god oplevelse.

Afgang kl. 8 fra hotellet i Sapa. Tidligt og vi naaede naesten ikke at sluge morgenmaden. Derefter 3 timer i bus til Bac Ha, hvor Nordvietnams stoerste lokalmarked afholdes hver soendag. Vi var ikke specielt oplagte til marked. Vi syntes alle tre, at vi havde set nok markeder paa vores tur. Og det regnede og var taaget. Vejene var smaa og det gik kun fremad med 30-40 km/t af de hullede bjergveje.

Men vi blev overraskede. Udover de saedvanlige turistboder var der et stort marked med naesten alt. Smede, der stod og lavede plove til at spaende bag boeflerne, koekkenudstyr, groent, fisk, heste, grise, hunde osv. osv. Et stort marked for de lokale. Langt hovedparten af de lokale kvinder var klaedt i farvestraalende toej.

 

Og saa var der mudret

Det var utroligt spaendende at gaa rundt og se paa boeder og studere de lokale handle. Tobakken skulle der smages paa, inden man koebte. Det samme gjaldt vinen. Masser af krydderier side om side med rottegift

Hvis man faar muligheden, saa gaa ikke glip af dette marked. Omraadet er ogsaa meget flot og ikke naer saa turistpraeget som Sapa. Det ville have vaeret fedt at trekke her i stedet.

Omraadet omkring Sapa – Flot, men lidt for meget turistomraade

Sapa var kold og taaget. Trekkingturen var lidt af en spadseretur, men omraadet er meget smukt. Risterrasser og marker overalt i dalen og op af bjergene. De flot klaedte lokale er dog meget obs paa at faa deres del af vores penge ved salg af de lokale souvenirs og deres salgsmetoder er rimeligt belastende.

Efter en dejlig afslappende tur med nattoget ankom vi til Lao Cai tidligt om morgenen d. 6. april og blev straks “busset” videre til Sapa. Det var herfra vi skulle starte trekking d. 7. Og det var koldt…. Brr…. 10-12 grader og da skyerne laa om byen ogsaa klamt. Der var for alvor brug for fleecetroejer og regnjakker i 12 graders “varme”.  Der er ikke saa voldsomt meget at se paa i Sapa. Et lille lokalt marked blev inspiceret. Mest turistsouvenirs og madvarer. Var det noget med en hund til aftensmad….?

 

Saa byen blev hurtigt inspiceret og det var tilbage til hotellet og ned under dynerne (ingen varme og ikke specielt taette vaerelser). Farmand fandt dog hurtigt sammen med resten af gruppen. To af aussie-pigerne sad paa terrassen til vaerelset. Havde kunne hoere dem siden 13.30 og kom ud og sagde hej omkring kl. 14. De ville da gerne byde paa lidt Bailey’s, men flasken var allerede tom Her sad vi saa og smaafroes og proevede at faa varmen med vodka og juice til omkring kl. 19, hvor guiden havde indkaldt os til middag…….

Dagen efter var det trekkingtid. Afgang kl. 9.30. Inden da fik jeg mig en snak med et par lokale piger udenfor hotellet. De var meget nysgerrige efter, hvor vi skulle gaa hen, hvor mange vi var osv. De fleste af dem er ikke ret hoeje. Pigerne paa billedet er hhv. 11,11,11,16 og 22 aar (fra venstre)

 

Vi kom afsted ledt af en lokal guide. Udsigten var det saa som saa med, for sigtbarheden var nede i naerheden af 15m. Men vi blev fulgt af pigerne. Naa ja, det kunne jo vaere de skulle bruge lidt selskab hjem til landsbyen.

Det var meget mild trekking. Naermest en gaatur i skoven selv om der flere steder var temmeligt stejlt. Men stierne var gode og det var til Mikkels store glaede ikke specielt haardt.

Vi gik langsomt nedad og skyerne skiltes og aabenbarede det utroligt flotte landskab.

 

Bjergene er relativt stejle og er naesten overalt dyrket. Risterrasserne er overalt og oppefra ligner det naesten en skifferplade. Der var dog ikke ris paa markerne endnu. Her i bjergene kan der kun dyrkes ris en gang om aaret. Laengere nede hoester de to gange.

Men det er meget flot og godt hjulpet af gode stier naaede vi frem til landsbyen paa knap 4 timer (inkl. 1 times frokost). Pigerne var stadig med og fulgte os op til det hus, vi skulle bo i. 5 minutter senere saa vi hvorfor. Udenfor huset stod 10 lokale madammer klar til at saelge os souvenirs. Hjemmesyede tasker og alverdens tingeltangel. Og deres salgsmetoder er ikke specielt behagelige. De kan godt blive om en i lang tid selv om man gentagne gange har sagt nej tak. De har ingen skrupler. Selv om vi sad og faar en stille oel paa pladsen foran huset forbliver de omkring os og river i jakken for at faa opmaerksomhed. De som allerede havde koebt (for at faa ro) var efterfoelgende ofre for de som ikke havde solgt.

Huset vi boede i var bygget til turistovernatninger. En hems i begge ender af huset, gode madrasser og tykke taepper (heldigvis). Generelt er landsbyen i meget bedre stand end det vi oplevede i Thailand. Naesten alle huse har eternittag og der er stoebt gode vandbeholdere etc. De fleste huse har dog fortsat lergulve og masser af naturlig airconditioning.

Ovenpaa en kraftig tordenbyge i loebet af natten klarede det op til naeste morgens trekking og det var mere klart.

Trekkingen var haardere end den foerste dag. Vi gik gennem mudrede rismarker og ad stejle smattede bjergstier. Heldigvis kun i 1.5 time. Hele tiden blev vi fulgt af den lokale “salgsstyrke”, som ogsaa hjalp flere over de meste vaade omraader. Men kun for at spille paa vores barmhjertighed, saa de kunne saelge noget mere inden vi skulle med bussen hjem til hotellet.

Det var en fin tur op til landsbyen, men sammenlignet med Thailand var det ikke naer saa interessant. Det er vaesentligt mere turistpraeget og de lokales salgsmetoder spolerer en del af oplevelsen. Der er styr paa trekkingen i Sapa, men alt er lidt for organiseret til at det for alvor blev interessant.

Cat Ba – en meget smuk oe

Vi havde i alt en dag paa Cat Ba. Oen er utrolig smuk. Desvaerre var vejret og Mikkels mave ikke med os, saa vi naaede ikke at se saa meget.

Cat Ba er en meget smuk oe. Vi ankom dertil efter baadturen rundt i bugten. Mikkels mave var stadig ikke helt i orden, saa han hvilede paa hotellet, mens Maria og jeg inspicerede byen og strandende. Det er en relativ lille by og strandene tilsvarende, men gode. Det var desvaerre for koldt til badning :-s men de lokale var igang med hanekamp, som vi saa lidt af.

Vietnameserne har en forkaerlighed for farver og lys. Den flotte park/promenade omkring havnen er udstyret med alskens lysshow. Og nej…. Det er ikke jul hernede, selv om noget af lyset ligner juletraer

 

Dagen efter var det tid til trekking i Nationalparken paa Cat Ba. Som det eneste sted i verden lever her langurer (en abeart) og der er kun 65 af slagsen tilbage. Omraadet er utroligt flot med kalkstensbjergene tegnende flotte konturer mod himlen. Vi naaede dog ikke paa trekking op i bjergene. Mikkels mave voldte stadig kvaler og vi ventede derfor ved indgangen til parken, mens resten af gruppen tog den haarde tur til toppen (uden at se nogen af aberne)

Paa vejen hjem var vi paa besoeg i “hospitalsgrotten”, en godt skjult grotte, der under krigen mod blev brugt som hospital for hoejtstaaende officerer. Opsynsmanden, som viste os rundt, havde virket som sygeplejer paa den tid og gav os nogle historier og en sang fra den tid. Grotten var velegnet som hospital, fordi den er koelig om sommeren og varm om vinteren. Den var jo lavet til officerer, saa der har vaeret bar, bordtennis og svimmingpool!!! Alt lavet inde i grotten, som er fyldt godt ud med beton

Turen hjem var med faerge til Ha Phong. 2 timers sejllads og der var fyldt godt op. Jeg var ude og faa en cigaret og “kom i snak” med en ung vietnameser fra Cat Ba. En fisker, som skulle moenstre et skib i Ha Phong. Jeg boed paa en dansk cigaret og pludselig var der fire unge gutter. Alle fik en cigaret og pludselig var vodkaflasken fremme. De insisterede paa, at jeg skulle dele dem med dem. Saa det var frem med parloeren for at kommunikere en lille smule med dem. Men vodkaen var i orden

Ha Long bugten – Imponerende

Jeg havde set meget frem til at komme ud og se Ha Long bugten og blev bestemt ikke skuffet. Det er bare et imponerende syn og de store grotter er storslaaede.

Det blev koldt. Rigtig koldt. Temperaturen faldt til 17 grader, da vi ankom til Ha Long By. Bortset fra natterne paa trekkingturen i Thailand tror jeg, det er det koldeste vi har oplevet, siden vi tog fra DK. En maerkelig fornemmelse at skulle have en jakke eller troeje paa

Efter en begivenhedsloes eftermiddag og aften i byen blev jeg vaekket af en meget tam Mikkel. Daarlig mave…. Aahh nej, og vi skulle paa sejltur det meste af dagen. Stakkels ham. Men det blev bedre efter en lur paa den store junke, vi bordede kl. 8.15 for at sejle ud paa bugten. Havnen var fyldt med skibe, som laa med staevnen mod kajen. Turistbaade alle som en og der laa mange og ventede paa at komme ind til kajen efter vi kastede los. Langsomt men stoet begav vi os ud mod det imponerende landskab, der ventede paa os i horisonten

 

Kalkstensbjergene er fantastiske. Lodret op af vandet og i alle mulige forrevne former eller formet bloede af traerne paa oerne. Der er ca 3000 oeer i bugten, store som smaa.

Vi satte kursen direkte mod den stoerste af grotterne i bugten for at ankomme foer det store turisttraek kom. I den lille naturlige havn, der ligger op til grotten, laa flere smaa husbaade (flere af dem bare en lille jolle med en lille pressening over) Fiskere, turistsaelgere og fiskefarmere. Efter en kort tur op til grotteindgangen midt paa bjergsiden kom vi ind i en kaempe hule. Flere steder var grotten belyst med orange, violette, roede og groenne projektoerer, der fik drypstensformationerne til at traede frem. Virkelig flot. Det kan ikke rigtigt beskrives, men i maa vente paa billederne lidt senere. Grotten er kaempe stor med flere rum og vores guide udpegede masser af forskellige drypstensformationer, der kunne forestille alverdens ting.

Efter ca. 1 times besoeg gik turen videre gennem det storslaaede farvand, hvor jeg bare sad paa fordaekket og noed naturens mangfoldighed i former og farver. Billeder foelger, naar jeg faar dem braendt ud. Dem jeg viser her er laant paa Flickr.

Efter en frokost paa junken (selvfoelgelig fisk, krebsdyr mv.) sejlede vi videre til Cat Ba, den stoerste af oerne i bugten. De sidste af eftermiddagen var tiltaenkt badning paa en af de fantastiske strande paa oeen, men vejret var desvaerre ikke med os.

Ha Long bugten maa ikke misses, hvis man besoeger Vietnam.

Ho chi Minhs mausoleum – en meget speciel oplevelse

Vi tog ud til Ho Chi Minhs mausoleum soendag. Det var en af must-see stederne i Hanoi. Vi blev ikke snydt. Det var en meget speciel oplevelse, hvor man virkelig kommer til at forstaa, hvor meget han har betydet for vietnamieserne.

Tre mand i en cykeltaxi. Lidt i overkanten. Specielt paa en varm dag og en laengere tur med masser af huller i vejen. Maria fik ihvertfald godt ondt bagi efter at have siddet de 15 minutter paa yderkanten af saedet mellem Mikkel og mig. Men vi kom derud….. for at se en indgangskoe paa omkring 200m….. Heldigvis viste taximanden os indgangen for turister. Kun 10 foran os da vi kom… Pyhh…

Efter at have deponeret taske, kamera og mobiltelefoner fik vi lov til at gaa gennem metaldetektoren inden vi blev anvist en plads i koen. Igen saerbehandling for turister. Vi kom ind 100m foer mausoleet. Vietnameserne maatte staa i mindst 300m koe… efter indgangen altsaa. Men koeen rykker hurtigt godt gennet igennem af masser af soldater i flotte hvide lidt for store uniformer. Frem mod indgangen til den store marmorbygning med resterne af den store befrier. To og to og helt inde ved fortovskanten, haardt styret af soldaterne langs koeen.

Stemningen var helt speciel inde i det svagt belyste rum, hvor Ho Chi Minhs balsemerede legeme ligger. Det ligger inde i et stort glasrum. Han er belyst med bloedt orangeagtigt lys paa hovede og arme. En gammel mand med hvidt tyndt skaeg, der ser meget fredfyldt ud. Paa hver side af glaskisten staar to hviduniformerede soldater aeresvagt. Der er helt stille. De eneste der hoeres er soldaterne paa gangarealet, der genner folk videre. Maksimalt et minut tog det. Men meget specielt. Helt klart en hoejtidelig stemning.

Som det fremgaar ovenfor var det mest vietnamesere, der besoegte mausoleet. Op mod 90% har nok vaeret indlaendinge. Et mindretal var turister. Han maa have vaeret en stor mand. Iflg. vores guide (Khiem) anses han som en af de vigtigste maend i landets historie. Det var ham, som smed franskmaendene paa porten efter anden verdenskrig og han lagde grundstenene til et forenet Vietnam. Vi fik saa ogsaa at vide, at weekenden nok var det meste travle tidspunkt at besoege komplekset paa. Det er et yndet udflugtsmaal og der arrangeres ture for skoleklasser i weekenderne. Det var nu mest voksne, da vi var der.

Omkring mausoleet ligger HCM’s boliger. Hans foerste bolig fra 1954-58 inkl. garage med hans gamle biler. Paa den anden side af en stor fiskedam ligger “huset paa stolperne”, hvor han boede fra 1958 til sin doed i 1969. Et lille aabent traehus med spisebord i underetagen og et sovevaerelse og kontor paa foerste sal. Meget spartansk indrettet og selvfoelgelig med krigshjelmen liggende taet paa sengen   Selv om der var mange mennesker var det meget stille at gaa rundt der. Foerst da vi kom over til shoppen med drikkevarer mv. blev der lidt mere hektisk.

Der hersker stor respekt om den gamle leder i Vietnam.

Vi proever lige noget nyt… Video paa siden

Proev dette link

Ankommet til Vietnam

Det var haardt!!!!!!!!!! At tage afsked med Anette og Maria i lufthavnen i Bangkok. Men det har vaeret saa fedt at de har vaeret med i Thailand. Ungerne har hygget sig og vi gamle har faaet kysset lidt i ny og nae. Kanon 3 uger i Thailand.

Nu er vi videre. Og det er ekstremt spaendende at komme til Vietnam og se forskellene fra Thailand, der trods alt kun ligger 1000 km vaek. Tidligere har Asien altid staaet for mig som en stor ensartet masse mennesker. Men bare besoeget i Thailand viste den enorme forskel paa livet i de smaa landsbyer, i storbyerne ned til turistomraaderne i syd. Men det Vietnam, vi har set indtil nu,er ogsaa bare saa enormt forskellig fra Thailand. Allerede ved ankomsten i lufthavnen var forskellen stor. Lufthavnen var gammel og meget mindre end i det driftige Bangkok. Personalet var gravalvorlige og i uniformer, som man husker fra den gamle oestbloktid.

Helt anderledes var det ogsaa, da vi blev taxi’et ind fra lufthavnen. Den ligger bogstaveligt talt midt i en stor rismark. Ris, ris, ris, ris og saa ris kun afloest af smaa vandingskanaler. Ind igennem forstaederne til Hanoi var forskellene ogsaa meget tydelige. I Bangkok var det farvestraalende de store reklameskilte. Dem er der da ogsaa et paar stykker af omkring Hanoi, men farverne kommer fra byens huse. Mange huse er flot malet i forskellige pastelfarver. Gule, blaa, violet osv. En flot by set udefra. Meeennn der er ogsaa bagsider Husene er ogsaa enormt smalle. De fleste er 3-4 m brede. Vistnok pga beskatningen, der udmaales efter antal meter paa fortovet. Et af husene overfor vores hotel er kun 1,5-2 m bredt. Til gengaeld er det 5 etager og meget langt bagud. Hotellet er knap 4 m bredt og vaerelserne derfor ganske komprimerede

Vi bor inde i den gamle bydel. Det er smalle smaa gader med masser af knallerter og smaa boder, primaert smaa gadekoekkener, paa fortovene. Damer med baerestang og to kurver kommer rundt hver morgen og forsyner koekkenerne med raavarer. Alt fra koed, groentsager til krydderier og frugter aftages af koekkenerne, der saa gaar igang med at forberede supper, nudler, koed, the osv. paa gasblus og grill. Borde og stole er smaa plastikborde og stole a la dem vi koeber til de smaa unger derhjemme. De store steder er der plads til en 10-12 kunder. De smaa steder 3-4. Men det er godt besoegt. Mange af de lokale ser ud til at bruge disse steder til baade morgenmad, frokost og aftensmad.

Men der er ogsaa mange forretninger. Vi gik paa et lokalt marked den foerste dag vi var her og jeg troede ikke der fandtes saa meget toej. Der var masser af smaa boder paa en meters bredde og 2-3 meter i dybden. Det fleste varer laa paent udstillet i en meters hoejde. Ikke paa borde, men paa varelageret!!!! Inde bagerst stod ejeren og pegede paa alternativer som de syntes kunne vaere interessante eller i den rigtige stoerrelse.  Markedet var vel paa stoerrelse med en fodboldbane…… og i tre etager!! Derudover er der masser af gadeforretninger. Saa det er ikke shoppingmuligheder der mangler.  Ungerne er dog lidt utilfredse, for der staar kun Diesel, Lacoste, D&G paa en lille procentdel af udvalget

Trafikken er et kapitel for sig selv. Jeg havde forventet en maengde cykler. Men det er ikke i Hanoi. Her er det som i Thailand knallerterne, der er fremtraende. Og de koerer helt uciviliseret Paa kryds og tvaers og i alle retninger og hornene bruges meget flittigt. Ufatteligt at der ikke sker uheld. Vi maa ogsaa vaere paa dupperne, naar vi gaar paa gaden. De fleste fortove er fyldte med forretningsvarer eller gadekoekkerne, saa man gaar paa vejen inde i den gamle bydel. Knallerter og busser koerer taet paa hele tiden. Det mest ufordrende er dog at krydse de store gader. Trafikken kommer taet hele tiden. Men man gaar simpelthen langsomt over paa en raekke, der gaar parallelt med trafikken, og tilpasser sin hastighed til taetheden i trafikken. Alle viger udenom. Men det er lidt nervepirrende en gang i mellem

Naa, maa hellere til at stoppe for nu. Har lige vaeret til vanddukketeater. Ungerne hadede mig, da jeg bestilte billetter, men er helt oppe at koere over det nu. Det var lidt langtrukkent og vi forstod jo ikke helt handlingen og de akkompagnerende sange. Men det var imponerende den maade, de kunne faa dukkerne til at leve. Dukkefoererne staar inde bag et forhaeng og styrer dukkerne via lange stave under vandet. Flot!

NB! Nye billeder paa flickr.

Massage i Thailand

Selv om vi nu er ankommet til Vietnam, skal min massage i Patong lige have et ord med paa vejen.

Massagen skulle bare proeves. Taenk at ligge og blive masseret 2 timer i traek. Massagen paa arbejdet er kun 30 min og mest beregnet paa at faa udbedret de “skader” man render rundt med. Samtidig var det en “gave” fra Anette. Hun tog ungerne med paa to timers shopping mens jeg kunne slappe af.

Massage er tilbydes overalt i Patong. Paa stranden, midt i shoppingcenteret, i de smaa straeder, paa hoteller osv. Jeg valgte med vilje et af de steder, der saa mere sofistikerede ud. Prisen var umiddelbart den samme. THB 500 for to timers massage. Jeg var egentlig mest hooked paa thai-massage. Thailand er beroemt for massagen og vi havde set en stor skole i Wat Poh templet i Bangkok. Skolen er baseret paa mange aarhundreders viden omkring massage. Saa jeg kom ind og betalte og fik anvist en massoer. En lettere kraftig pige der startede med at vaske foedder paa mig. inden jeg blev anvist et omklaedningsrum, en skjorte og et par meget loesthaengende bukser. Et par billeder og Anette+ungerne sagde farvel (og Anette kom med et par advarsler omkring massoerer og at hun forventede jeg stadig var uskyldig, naar hun kom og hentede mig     )og jeg var overladt til en kvindelig massoer i et lille svagt belyst lokale med en madras. Hmmm….

Massoeren gik stille og roligt igang, men mente bestemt, at oliemassage var vaesentlig bedre. Hmm…. tror det var mest for de ekstra 100 THB at hun provede at overtale mig. Men hvad pokker.  Det kunne jo vaere lige saa godt. Det proever vi. Hvad jeg ikke lige havde overvejet, var, at nu foregik det paa en briks i et andet rum og alt hvad jeg var ifoert var et haandklaede. ……..

Lagt paent ned paa maven forsvandt handklaedet og damen gik i gang med benene. Og hun tog ved. Sad oppe paa briksen og masserede. De kraefter hun render rundt med goer, at jeg ikke ville bryde mig om at moede hende i et moerkt straede. Jeg ville ihvertfald blive den lille i et slagsmaal…. Men det var nu godt. Dog var jeg lidt uvant med at faa masseret baller af en ukendt dame….. Hmmm……

Tiden gik relativt hurtigt og jeg fik en lang livshistorie om damens triste historie med en lille dreng hos familien i Bangkok med indflettede hints om, at hun var vant til at faa gode drikkepenge. Det mest “rystende” var dog da damen bevaegede sig fra ben til overkrop mens jeg laa paa ryggen. Haandklaedet daekkede stort set kun det vigtige vedhaeng og damen trykker lige paa den og siger: “I give you massage here?”  SHIT!!!! Hvad pokker mener hun? Fik fremstammet et spinkelt “No no”. “But I can give you very good massage here” Denne gang var det et meget bestemt “NO” jeg kunne opmane og emnet blev derefter forladt. Syntes lige pludselig lyset i rummet var lidt for svagt ……

Efter 2 timer og et varmt bad var jeg klar til at komme ud den varme sommeraften igen. Det var rigtigt rart og kroppen er helt afslappet efter massagen. Det kan absolut anbefales omend man som mand nok boer traene i at sige NO meget bestemt og i uvante situationer, inden man begiver sig derind

Nye fotos paa flickr

Se dem her